Hvordan moderne kriminalteknik og systematisk efterforskning afslører sandheden bag Danmarks mest opsigtsvækkende forbrydelser

I virkeligheden er det sjældent den dramatiske bekendelse eller det tilfældige vidne, der opklarer en drabssag. Oftere er det den minutiøse kriminaltekniske undersøgelse, kombineret med systematisk politiets efterforskning, der afslører sandheden. Fra DNA-spor så små som en enkelt hudcelle til blodstænkanalyser, der kan afsløre en gernings præcise forløb, har moderne retsmedicin og kriminalteknik revolutioneret måden, vi opklarer forbrydelser på.

Men hvad er retsmedicin egentlig, og hvordan arbejder virkelighedens efterforskere? Bag kulisserne i Danmarks største kriminalsager finder vi dedikerede specialister, hvis videnskabelige metoder ofte bliver afgørende for, om en morder går fri eller bliver dømt.

Hvad Er Retsmedicin?

Retsmedicin er den videnskabelige disciplin, hvor læger arbejder med klinisk retsmedicin og retspatologi. Den kliniske retsmedicin omfatter lægelige undersøgelser af voldsofre, voldtægtsofre, børn som har været udsat for fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb, torturofre samt undersøgelser af personer mistænkt for pyromani, drab eller vold. Retspatologien omfatter findestedsundersøgelser ved mistænkelige dødsfald samt retslægelige obduktioner og ligsyn.

Retsmedicinsk Institut forsker og underviser i retsmedicin. Instituttet udfører desuden ligsyn og obduktioner samt analyser af alkohol, narkotika, faderskabstests og DNA. Retsmedicinsk institut foretager undersøgelser for politiet, retsvæsenet og andre myndigheder i Danmark, Grønland og på Færøerne, og resultaterne kan spille en væsentlig rolle i retssager og myndighedsafgørelser.

Den moderne retsmedicin er langt mere end den dramatiske obduktionsscene, vi kender fra tv-serier. Det er en kompleks videnskab, der kombinerer medicin, kemi, biologi og fysik for at finde sandheden i kriminalsager.

Politiets Efterforskning: Fra Gerningssted til Domstol

Efterforskning handler om systematik, tålmodighed og øje for detaljer. Kurt Kragh, tidligere kriminalkommissær og souschef for Rejseholdet, har fungeret som efterforskningsleder af en række tunge drabssager både i og uden for Danmark. Som tidligere efterforsker og efterforskningsleder for Rigspolitiet Rejsehold har han været med til at opklare nogle af de mest opsigtsvækkende mord i Danmark.

Ove Dahl var kriminalinspektør i Københavns Politi med titel af drabschef. Han gik på pension i 2011 efter at have været 40 år i politikorpset, heraf de sidste 8 år som drabschef ved Københavns Politi. Jens Møller Jensen er en dansk tidligere drabschef og leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet. Han blev en kendt politimand, efter at han stod i spidsen for efterforskningen af sagen om journalisten Kim Wall, der blev dræbt af Peter Madsen i en ubåd.

Disse erfarne efterforskere arbejdede ikke alene. Bag enhver vellykket efterforskning står et team af specialister: kriminalteknikere, retsmedicinere, ballistikeksperter og ikke mindst systematisk politiarbejde.

Kriminalteknikernes Rolle: Sporenes Vogtere

Kriminalteknikere som Bent Hytholm Jensen har igennem næsten 40 år ved politiet arbejdet med kendte sager som f.eks. Lundinsagen, drab på børn, parteringsdrab og sagen om Amagermanden. Som kriminaltekniker gennem næsten 32 år har Bent Hytholm Jensen været tættere på menneskelig ondskab end de fleste.

Kriminalteknikere er virkelighedens CSI-folk, men deres arbejde er langt mere metodisk og mindre glamourøst end tv-serierne antyder. De sikrer fingeraftryk, blodstænk, DNA-spor og andre fysiske beviser, der kan knytte en gerningsmand til et gerningssted.

Ekspertise Fra Rejseholdet og Større Politikredse

Bent Isager-Nielsen er tidligere drabschef i Rigspolitiet og har en mere end 40 år lang karriere i politiet, hvor han har været efterforskningschef, drabschef og chef for Rigspolitiets Rejseafdeling, også kendt som Rejseholdet. Hans erfaring spænder over nogle af Danmarks mest komplekse kriminalsager.

Jørn Moos er forhenværende kriminalinspektør og er særlig kendt for sin rolle i opklaringen af forbrydelserne begået af Blekingegadebanden. Jørn Moos er pensioneret kriminalinspektør og han har været ved politiet i næsten fyrre år.

Fem Sager Hvor Kriminalteknik og Efterforskning Var Afgørende

1. Peter Madsen-sagen (Kim Wall): DNA og Teknisk Analyse

I Kim Wall-sagen fandt dykkere fra Søværnets minørtjeneste både Kim Walls hoved og begge hendes ben samt hendes tøj. I samme pose lå der en kniv, og der lå nogle blylodder til at holde posen nede. Der blev fundet muskelvæv og hår på en af Peter Madsens dragter, som var på ubåden.

Kriminalteknikkernes minutiøse arbejde med at kortlægge ubådens rute, kombineret med retsmedicinernes obduktionsresultater, var afgørende beviser. Drabschef Jens Møller Jensen og hans hold af efterforskere skulle bevise, at Peter Madsen virkelig var skyldig i Kim Walls død, mens folkedomstolen hurtigt havde dømt ham skyldig.

2. Amagermand-sagen: Systematisk DNA-analyse

En af Danmarks mest berygtede sager blev opklaret gennem systematisk DNA-sammenligning. Ove Dahl har fortalt om Amagermand-sagen, hvor en 45-årig familiefar er dømt for seks voldtægter og to mord. I denne sag var det den systematiske sammenligning af DNA fra gerningsstederne med DNA-prøver fra mistænkte, der til sidst førte til opklaringen.

3. Blekingegade-sagen: Forensisk Analyse og Efterforskning

Jørn Moos var særlig kendt for sin rolle i opklaringen af forbrydelserne begået af Blekingegadebanden. Denne sag var et mesterstykke i systematisk efterforskning, hvor politiet måtte kombinere traditionelle efterforskningsmetoder med internationale samarbejder og teknisk analyse af sprængstoffer og våben.

4. Æresdrabssagerne: Retsmedicinske Beviser

Kurt Kragh har arbejdet med to sager, der særligt har sat sig fast: drabet på den 14-årige Sonay Mohammad, der blev slået ihjel af sin egen far i februar 2002, og Ghazala Khan, der blev dræbt af sin storebror på banegårdspladsen i Slagelse den 23. september 2005. I begge sager var retsmedicinernes analyse af skader og dødsårsag afgørende for at fastslå, at der var tale om forsætlige drab.

5. Parteringsdrab: Avanceret Forensisk Analyse

Ove Dahl har fortalt om sagen om det parterede lig fra det indre København. I parteringssager er retsmedicinernes arbejde særligt komplekst, da de skal rekonstruere dødsårsag og gerningsforløb ud fra fragmenterede beviser. Kriminalteknikkernes sikring af biologiske spor på forskellige gerningssteder bliver ofte afgørende.

Moderne Kriminaltekniske Metoder

DNA-analyse: Den Genetiske Fingerafdryk

Retsgenetisk undersøgelse har til formål at sammenligne DNA-profiler fra personer involveret i sagen med DNA-profiler, der stammer fra biologiske spor, fx kropsvæsker eller hår, fundet på offerets hud eller tøj. DNA-teknologi har revolutioneret kriminalefterforskning, men den kræver stadig ekspertise at tolke korrekt.

Findestedsundersøgelser: Læsning af Gerningsstedet

Hvis en person findes død, og politiet har en mistanke om et drab, kan de vælge at afholde en findestedsundersøgelse. En retsmediciner tilkaldes til findestedet sammen med politiets teknikere fra Nationalt Kriminalteknisk Center. Det vil være retsmedicinerens opgave at undersøge afdøde for tegn på vold eller sygdom og skønne, hvornår døden er indtrådt.

Retskemiske Analyser: Kemiens Rolle

Retskemisk undersøgelse kan være relevant, hvis der fx er mistanke om, at offeret har været bedøvet, eller hvis gerningsmanden kan have været påvirket af medicin, alkohol eller misbrugsstoffer i gerningsøjeblikket. Ved såkaldte drugrape-sager kan kemiske analyser være afgørende beviser.

Udfordringer i Moderne Kriminalefterforskning

Tidspres og Medieopmærksomhed

Under stort pres skulle et efterforskningshold med drabschef Jens Møller Jensen i spidsen finde beviser i Kim Wall-sagen, som ikke bare hele Danmark – men hele verden talte om. Moderne efterforskning skal balancere grundig teknik med offentlighedens forventning om hurtige resultater.

Teknologisk Udvikling

DNA-undersøgelserne har revolutioneret retsmedicinen, men vi står nu på tærsklen til en ny udvikling inden for retspatologien. Det nye område er den retspatologiske billedanalyse baseret på CT og snart også MR-skanning. Moderne teknologi skaber nye muligheder, men kræver også konstant opdatering af ekspertise.

International Kriminalitet

Bent Isager-Nielsen har nærstuderet seriemordere og voldtægtsforbrydere, bl.a. hos FBI og Scotland Yard – for at forstå motiverne bag forbrydelserne. Globalisering af kriminalitet kræver internationalt samarbejde og forståelse af forskellige retsssystemer.

Procedurer i Kriminalefterforskning

En moderne kriminalefterforskning følger systematiske procedurer:

Indledende undersøgelse: Sikring af gerningssted og indsamling af øjeblikkelige beviser.

Findestedsundersøgelse: Retsmedicinsk vurdering og teknisk dokumentation.

Laboratorieanalyser: DNA, ballistik, fingeraftryk og kemiske undersøgelser.

Systematisk efterforskning: Afhøringer, alibiundersøgelser og eftersporing.

Bevisvurdering: Sammenstilling af tekniske beviser med efterforskningsresultater.

Fremtiden for Kriminalefterforskning

Inden for retspatologisk billedanalyse er dansk retsmedicin på forkant med den internationale udvikling, og den retspatologiske billedanalyse er et satsningsområde, både i forskning og rutine. Moderne retsantropologi er meget mere end knogleopmålinger med CT’er af mumier og moselig.

Kunstig intelligens, forbedret DNA-teknologi og avanceret billedanalyse vil fortsætte med at transformere kriminalefterforskning. Men grundprincippet forbliver det samme: systematisk arbejde, videnskabelig metode og respekt for beviserne.

Etik og Ansvar i Kriminalefterforskning

Retsmedicineren er en meget vigtig brik i efterforskningen, og er tit en afgørende faktor. Med denne magt følger stort ansvar. Efterforskere og retsmedicinere skal balancere grundig undersøgelse med respekt for ofre og deres familier.

Jens Møller Jensen valgte at bibeholde kontakten til Kim Walls forældre gennem hele efterforskningen. I dag taler han nogle gange i telefon med dem flere gange om ugen. Denne menneskelige dimension af efterforskning er lige så vigtig som den tekniske ekspertise.

Konklusion: Videnskab i Sandhedens Tjeneste

True crime fascinerer os, fordi det viser menneskets mørke sider, men også fordi det demonstrerer, hvordan videnskab og dedikeret arbejde kan afsløre sandheden. Fra Kurt Kragh og Ove Dahls systematiske drabsefterforskning til moderne DNA-teknologi på Retsmedicinsk Institut – kriminalefterforskning er blevet til en præcis videnskab.

Som Bent Isager-Nielsen siger: “Der er 3 ting en god efterforsker altid husker” – og selvom han ikke afslører, hvad de tre ting er, handler det sandsynligvis om grundighed, tålmodighed og respekt for beviserne.

Når vi ser true crime dokumentarer eller læser om kriminalsager, er det værd at huske på de mennesker, der dedikerer deres liv til at finde sandheden: kriminalteknikere som Bent Hytholm Jensen, efterforskere som Jens Møller Jensen, og de mange specialister på Retsmedicinsk Institut, der arbejder døgnet rundt for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest.

I en verden fuld af forbrydelser og mysterier står kriminalteknik og systematisk efterforskning som videnskabens svar på kaos – bevis for at sandheden, uanset hvor godt den er skjult, til sidst kan findes gennem metodisk arbejde og teknisk ekspertise.