Anders Behring Breivik og terrorangrebet 22. juli 2011

Den 22. juli 2011 blev en af de mørkeste dage i moderne norsk historie, da Anders Behring Breivik gennemførte Norges værste terrorangreb i fredstid. På en enkelt dag dræbte han 77 mennesker og sårede flere hundrede andre i et dobbeltangreb i Oslo og på Utøya-øen.

Hvem var Anders Behring Breivik?

Anders Behring Breivik blev født den 13. februar 1979 i Oslo. I årene før terrorangrebet udviklede han sig til en højreekstremist med stærkt islamofobiske og anti-multikulturalisme holdninger. Han var dybt kritisk over for Norges Arbeiderparti og deres indvandringspolitik.

Breivik tilbragte år med at planlægge sine angreb og skrev et omfattende manifest på 1.518 sider, hvor han detaljeret beskrev sin ideologi og sine planer. Dette manifest blev sendt til medierne og politikere få timer før terrorangrebet.

Terrorangrebet 22. juli 2011

Bombeangreb i Oslo (15:25)

Den 22. juli 2011 klokken 15:25 detonerede Breivik en hjemmelavet bilbombe foran Høyblokka i Regjeringskvartalet i Oslo. Bomben, der bestod af kunstgødning og diesel, dræbte otte mennesker og sårede mange flere. Eksplosionsteknikken beskadige flere regeringsbygninger, herunder statsministerens kontor.

Bombeattentatet var imidlertid kun den første del af Breiviks plan. Mens politi og redningsfolk strømmede til Oslo-centrum, begav han sig mod sin næste målgruppe.

Massakren på Utøya (17:22)

Cirka to timer efter bombeangrebeet ankom Breivik til Utøya-øen, hvor Arbeiderpartiets Ungdom (AUF) holdt sin årlige sommerlejr. Klædt ud som politimand og påberåbende sig, at han skulle tjekke sikkerheden efter bombeangrebeet i Oslo, fik han adgang til øen.

Klokken 17:22 begyndte Breivik systematisk at skyde på de unge deltagere. I løbet af 72 minutter dræbte han 69 mennesker, de fleste af dem teenagere. Det var særligt grusomt, da mange af ofrene var mellem 14 og 18 år gamle.

De unge mennesker på øen forsøgte desperat at gemme sig eller svømme væk fra øen, mens Breivik metodisk jagede dem. Nogle overlevende gemt sig i timevis, før politiet endelig ankom til øen.

Anholdelse og retssag

Breivik overgav sig til politiet, da de endelig nåede frem til Utøya klokken 18:34. Han blev anholdt uden modstand og erklærede straks, at han var ansvarlig for begge angreb.

Under retssagen, der startede i april 2012, viste Breivik intet tegn på anger. Han forklarede sine handlinger som “nødvendige” og påstod, at han handlede for at redde Norge fra multikulturalisme og “islamiseringen” af Europa. Hans opførsel under retssagen chokerede mange, da han ofte udførte fascistiske hilsner og læste op fra sit manifest.

Dommen og fængsling

Den 24. august 2012 blev Anders Behring Breivik dømt til 21 års fængsel med mulighed for forlængelse – den højeste straf, der var tilgængelig under norsk lov på dette tidspunkt. Dommen kan forlænges med fem år ad gangen, så længe han anses for at være en trussel mod samfundet.

Breivik, som senere skiftede navn til Fjotolf Hansen, afsoner sin dom under isolation siden 2012. Han har været holdt i en separat afdeling af fængslet for sin egen sikkerhed og for at forhindre ham i at radikalisere andre fanger.

Seneste udviklinger 2024-2025

I november 2024 søgte Breivik om prøveløsladelse for anden gang, efter at have afsonet 13 år af sin maksimale 21-årige dom. Den 4. december 2024 afviste en norsk domstol hans anmodning om prøveløsladelse, ligesom de havde gjort i 2021 og 2022.

Regeringen nægtede ham prøveløsladelse i tredje kvartal af 2024, og siden sin fængsling har Breivik identificeret sig selv som fascist og nazist.

Breivik har også ført juridiske kampe om sine fængselsforhold. I februar 2024 afviste Oslo District Court hans påstand om, at hans isolationsfængsling var umenneskelig, selvom han tidligere havde vundet en sag om krænkelse af menneskerettigheder relateret til hans isolation.

Påvirkning på Norge og verden

Terrorangrebet den 22. juli 2011 ændrede Norge for altid. Det ramte kernen i norsk samfund – både regeringen og ungdomsorganisationen til det regerende parti. Angrebet førte til øget sikkerhed omkring regeringsbygninger og politiske begivenheder.

Begivenheden fremhævede også faren ved højreekstremisme og radikalisering online. Breiviks manifest og handlinger har desværre inspireret andre højreekstremistiske terrorister verden over.

Et vedvarende traume

Mere end 13 år efter angrebet kæmper overlevende og pårørende stadig med traumet. Mange af de unge, der overlevede Utøya, lider stadig under PTSD og andre mentale helbredsproblemer.

Som beskrevet i nyere rapporter dræbte Breivik otte mennesker med en bilbombe i Oslo og skød derefter 69 andre ned, de fleste af dem teenagere, ved en Arbeiderparti-ungdomslejr på Utøya. Det var Norges værste terrorangreb i fredstid.

Hvordan endte sagen?

Anders Behring Breivik blev dømt og sidder fortsat i fængsel. Hans seneste ansøgning om prøveløsladelse blev afvist i december 2024, og han kan fortsætte med at ansøge om prøveløsladelse under norsk lov. Men autoriteterne har gjort det klart, at han stadig udgør en “kvalificeret og reel” trussel mod samfundet.

Sagen vil fortsætte med at påvirke Norge i mange år fremover, både gennem de vedvarende traumaer hos overlevende og gennem de sikkerhedsmæssige og politiske ændringer, som angrebet førte til.

Denne artikel er baseret på offentligt tilgængelige informationer og de seneste opdateringer fra 2024-2025. Sagen har haft dybtgående og vedvarende konsekvenser for Norge og norsk samfund.