Dagmar Overby: Englemagersken – Danmarks værste seriemorder
I de mørke gader på Vesterbro i København levede i begyndelsen af 1900-tallet en kvinde, som skulle blive kendt som Danmarks værste seriemorder nogensinde. Dagmar Johanne Amalie Overby, også kaldet “Englemagersken”, står i dansk kriminalhistorie som en af de mest forfærdelige forbrydere, der dræbte mellem 9 og 25 spædbørn i perioden 1913-1920.
Hvem var Dagmar Overby?
Dagmar Overby blev født den 23. april 1887 og levede til den 6. maj 1929, hvor hun døde i fængsel som 42-årig. Hun arbejdede som professionel børnepasser og tog sig af spædbørn født uden for ægteskab – en praksis der var almindelig på den tid, hvor ugifte mødre havde få muligheder.
Overby levede på Jægersborggade på Nørrebro og havde sit eget barn, der døde af naturlige årsager i 1910. Dette tab skulle måske være med til at forme hendes senere forbrydelser.
Hvad kaldte man hende “Englemagersken”?
Tilnavnet “Englemagersken” kom fra pressen og henviste til hendes morbide praksis med at “sende børnene til englene” – altså dræbe dem. Navnet var dybt ironisk, da hun skulle have passet og beskyttet de små børn, ikke taget deres liv.
Hvor mange børn dræbte Dagmar Overby?
Antallet af ofre varierer alt efter kilde:
- Officielt dømt for: 9 mord på spædbørn
- Tilstod selv: 16 børnemord
- Politiets mistanke: Op til 25-26 børn
- Bevist i retten: 8 mord (senere ændret til 9)
Den store forskel skyldes, at det var vanskeligt at bevise alle forbrydelserne, da mange af ligene var blevet brændt eller gjort ukendte på anden vis.
Hvordan dræbte Dagmar Overby børnene?
Dagmar Overby anvendte forskellige metoder til at dræbe de små børn:
- Kvælning/strangulering: Den mest almindelige metode
- Drukning: Børnene blev druknet
- Forgiftning: Hun brugte kloroform til at bedøve børnene før drabet
- Forbrænding: Nogle børn blev brændt til døde
Efter mord destruerede hun ofte beviser ved at brænde ligene i sin kakkelovn – en detalje der chokerede samtiden og gjorde sagen endnu mere forfærdelig.
Hvornår skete det og omstændighederne
Periode: 1913-1920 (syv år) Opdagelse: 1920 Retssag: 1921
Dagmar Overbys forbrydelser blev opdaget i 1920, da Karoline Aagesen blev mistænksom over, hvad der var sket med hendes datter, som hun havde givet Overby i pleje. Dette startede en efterforskning, der afslørede det fulde omfang af forbrydelserne.
Overby arbejdede som professionel plejemor og tog imod børn fra ugifte kvinder mod betaling. I datidens Danmark var det almindeligt, at kvinder, der blev gravide uden for ægteskab, måtte skjule deres graviditet og give børnene bort. Overby udnyttede denne desperate situation.
Hun tog ofte store summer for at “adoptere” børnene til velhavende familier, men i stedet for at sørge for adoption dræbte hun børnene og beholdt pengene. I andre tilfælde modtog hun penge for pasning, men dræbte børnene for at slippe for det langsigtede ansvar.
Hvordan endte sagen?
3. marts 1921: Dagmar Overby blev dømt til døden i en af Danmarks mest omtalte retssager Dommen ændret: Dødsstraffen blev senere ændret til fængsel på livstid Afsoning: Hun startede i Christianshavn Kvindefængsel og blev senere flyttet til Vestre Fængsel Død: 6. maj 1929 – døde i fængslet som 42-årig
Dagmar Overbys dødsårsag
Dagmar Overby døde den 6. maj 1929 i Vestre Fængsel, hvor hun afsonede sin livstidsdom. Hun blev 42 år gammel. Den nøjagtige dødsårsag er ikke detaljeret beskrevet i de tilgængelige kilder, men hun døde under afsoningen af sin straf efter otte år i fængsel.
Samfundsmæssige konsekvenser
Sagen om Dagmar Overby ryste det danske samfund og førte til vigtige lovændringer:
1923: Der blev vedtaget en lov om tilsyn med plejebørn
- Alle børn født uden for ægteskab blev omfattet af offentligt tilsyn
- Samfundet blev opmærksom på behovet for offentlige mødrehjem
- Skærpede regler for adoption og børnepleje
Cultural impact og nutidige relevans
Dagmar Overby-sagen har efterladt sig dybe spor i dansk kulturhistorie:
- DR-dokumentar: “Danske mord: Englemagersken”
- Bøger: Karen Søndergaard Jensens bog “Englemagersken – Dagmar Overby”
- Film: “Pigen med nålen” (2025) med Trine Dyrholm, nomineret til en Oscar
Refleksioner over sagen
Dagmar Overby-sagen illustrerer de forfærdelige konsekvenser af datidens sociale forhold, hvor ugifte mødre var desperate og børn født uden for ægteskab havde minimal beskyttelse. Hendes forbrydelser var ikke blot brutale mord, men også et symptom på et samfund, der ikke beskyttede sine mest sårbare medlemmer.
Sagen står som en påmindelse om vigtigheden af sociale sikkerhedsnet og beskyttelse af børn. De lovændringer, som sagen førte til, var med til at forme et mere ansvarligt og beskyttende samfund for både børn og mødre i nød.
Dagmar Overby forbliver en af de mørkeste figurer i dansk kriminalhistorie – en kvinde hvis navn for evigt vil være forbundet med nogle af de mest forfærdelige forbrydelser begået mod de mest forsvarsløse i samfundet.
Skriv et svar