Gisèle Pelicot

Gisèle Pelicot-sagen: Fra offer til feministisk ikon

Den 19. december 2024 faldt dommen i en af de mest chokerende kriminalsager i moderne fransk historie. Gisèle Pelicot, en 72-årig kvinde fra Mazan i det sydøstlige Frankrig, havde i ni år været offer for systematisk voldtægt og bedøvelse udført af sin egen mand og over 50 fremmede mænd. Sagen har rystet Frankrig og verden og gjort Gisèle Pelicot til et symbol på mod og feminisme.

Hvem er Gisèle Pelicot?

Gisèle Pelicot blev født den 7. december 1952 og levede et tilsyneladende normalt familieliv med sin mand Dominique Pelicot. Parret havde været gift i mange år og havde børn og børnebørn sammen. Intet tydede på det mareridt, som havde udspillet sig i deres hjem gennem næsten et årti.

I årene 2011-2020 led Gisèle af uforklarlige hukommelsesproblemer, træthed og andre symptomer, som hun og lægerne ikke kunne forklare. Hun vidste ikke, at hun systematisk blev bedøvet af sin mand.

Hvornår skete overgrebene?

Over en periode på ni år, fra juli 2011 til oktober 2020, blev Gisèle Pelicot gentagne gange bedøvet og voldtaget af sin mand Dominique Pelicot, som også inviterede fremmede mænd til at voldtage hende, mens hun var bevidstløs. Overgrebene fandt sted fra den 23. juli 2011 til den 23. oktober 2020, primært i Mazan i Vaucluse, men også i Île-de-France og på øen Ré.

De chokerende omstændigheder

Dominique Pelicot havde udviklet et systematisk mønster for at bedøve sin kone. Han blandede sovepiller og andre beroligende midler i hendes mad og drikke. Når hun var bevidstløs, kontaktede han mænd gennem internettet og inviterede dem hjem for at voldtage hende.

Politiet fandt tusindvis af fotos og videoer af overgrebene på hans computerdiske, hvilket hjalp dem med at identificere andre mistænkte. Dominique Pelicot havde dokumenteret næsten alle overgrebene og opbevaret materialet på sine elektroniske enheder.

Gisèle Pelicot blev bedøvet af sin eksmand og over 80 fremmede, som han inviterede til deres hjem i løbet af et årti. Det estimeres, at over 200 voldtægter fandt sted i denne periode.

Opdagelsen af forbrydelsen

Sandheden kom frem på en uventet måde. I september 2020 blev Dominique Pelicot anholdt for at filme op under kvinders nederdele i et supermarked – det såkaldte “upskirting”. Mens politiet efterforskede denne sag, konfiskerede de hans harddisk, laptop og telefoner og fandt hundredvis af billeder og videoer af Gisèle, der blev voldtaget, hvilket åbnede en af de værste seksualforbrydelser i moderne tid.

Retssagen der rystede verden

Retssagen begyndte den 2. september 2024 i Avignon og sluttede den 19. december. I alt 51 mænd blev tiltalt i sagen – Dominique Pelicot og 50 andre mænd i alderen fra 27 til 74 år.

Det, der gjorde denne sag særlig bemærkelsesværdig, var Gisèle Pelicots beslutning om at opgive sin ret til anonymitet og insistere på en offentlig retssag. Gisèles beslutning om at give afkald på sin ret til anonymitet og hendes insisteren på en offentlig retssag etablerede hende som et feministisk ikon og øgede bevidstheden om narkotika-faciliteret seksuelle overfald, voldtægtskultur og spørgsmålet om samtykke.

Et flertal af de tiltalte i sagen, som har chokeret Frankrig og verden, bestrider anklagen om voldtægt. Nogle har påstået, at de mente, en mands samtykke til seksuelt samkvem var tilstrækkeligt, andre sagde, at Dominique Pelicot narrede dem til at tro, at hans kone havde givet samtykke.

Dommen – 19. december 2024

Den 19. december 2024 udtalte den kriminelle domstol i Vaucluse sin dom vedrørende de 51 mænd, der var anklaget for at have voldtaget Gisèle Pelicot. Dominique Pelicot blev dømt til 20 års fængsel, i overensstemmelse med anklageringens påstand.

Dominique modtog den maksimale 20-årige dom, mens de andre dømte mænd modtog straffe på mellem 3 og 15 år. Dominique anerkendte i retten, at han er skyldig i anklagerne, og at hans med-tiltalte forstod, hvad de gjorde.

Mere end 50 mænd blev fundet skyldige på en eller anden måde for voldtægt eller seksuelt overfald på Gisele Pelicot, 72, over et årti fra 2011 til 2020.

Reaktioner på dommen

Gisèle Pelicot sagde, at hun “respekterer domstolen og dens dom” efter den historiske massevoldtægtssag. Dog var der kritik af, at flere af de andre tiltalte fik relativt milde domme sammenlignet med alvoren af deres forbrydelser.

Selvom Dominique Pelicot modtog den maksimale 20-årige dom, raser kritikere og demonstranter allerede over, at de andre 50 mænd på tiltalen slap for let.

Påvirkningen på samfundet

Gisèle Pelicot-sagen har haft enorm betydning langt ud over Frankrig. Medierne fra hele verden dækkede retssagen, og sagen har sat gang i vigtige samtaler om:

• Samtykke og seksuelle overfald
• Voldtægtskultur i samfundet
• Narkotika-faciliteret voldtægt
• Kvinders rettigheder og støtte til ofre

Gisèle Pelicot blev hyldet for sit mod til at stå frem offentligt og nægte at være skam over noget, hun ikke havde kontrol over. Hendes sætning “Skammen skal skifte side” blev et kampråb for kvinder verden over.

Hvordan endte sagen?

Sagen endte med domme for alle 51 tiltalte den 19. december 2024. Dominique Pelicot modtog den maksimale straf på 20 år, mens de øvrige mænd fik domme mellem 3 og 15 år.

Men sagen har også åbnet for diskussioner om, hvorvidt andre lignende sager bør genåbnes, og om det franske retssystem adequat beskytter ofre for seksuelle overfald.

For Gisèle Pelicot betyder dommen en form for retfærdighed efter ni års mareridt. Men som hun selv har sagt, håber hun, at hendes sag vil hjælpe andre kvinder og ændre samfundets holdninger til voldtægt og samtykke.

En varig arv

Gisèle Pelicot-sagen vil blive husket som et vendepunkt i kampen mod seksuelle overfald og for kvinders rettigheder. Hendes mod til at stå frem offentligt og insistere på en åben retssag har inspireret kvinder verden over og sat vigtige samtaler i gang om samtykke, voldtægtskultur og samfundets behandling af ofre.

Selvom retssagen nu er afsluttet, fortsætter Gisèle Pelicots kamp for at ændre samfundet og støtte andre overlevende fra seksuelle overfald.

Denne artikel er baseret på offentligt tilgængelige informationer og de seneste opdateringer fra december 2024 efter afslutningen af retssagen.