En tilsyneladende normal mand med et mørkt hemmeligheds

Wolfgang Priklopil var en 36-årig telekommunikationstekniker fra den østrigske by Strasshof, da han den 2. marts 1998 begik en af de mest chokerende forbrydelser i moderne østrigsk historie. Udadtil virkede Priklopil som en helt almindelig mand – han arbejdede som tekniker, ejede sit eget hus og levede et tilsyneladende normalt liv. Men under denne facade skjulte sig en mand, der i årevis havde planlagt at kidnappe et barn.

Priklopil havde ingen tidligere kriminalitetsbaggrund og var ikke på politiets radar. Han var en enlig mand, der boede alene i et hus i Strasshof, cirka en halv times kørsel fra Wien. Det var i dette hus, han gennem flere år havde forberedt sig på sin forbrydelse ved at bygge et hemmelighelds fængsel i kælderen.

Natascha Kampusch – den 10-årige pige der forsvandt

Den 2. marts 1998 var 10-årige Natascha Kampusch på vej i skole i Wien, da hendes liv ændrede sig for altid. Wolfgang Priklopil bortførte hende og smed hende ned i et lille, mørkt kælderrum under hans hus. “Han kom imod mig, greb mig og bundtede mig ind i sin hvide varevogn… Jeg prøvede at skrige, men jeg kunne ikke få et ord frem,” fortalte Natascha senere.

Et vidne så en 12-årig pige blive trukket ind i en hvid minibus, men på trods af en omfattende efterforskning kunne politiet ikke finde hende. 700 hvide varevogne blev kontrolleret, herunder kidnappernes bil, men Priklopil påstod at have været hjemme på tidspunktet for bortførelsen.

Otte år i kælderen

Natascha blev holdt fanget i en hemmelig kælder i mere end otte år, indtil hun flygtede den 23. august 2006. Priklopil havde bygget et sofistikeret fangehul under sit hus – et lille, lydisoleret rum hvor Natascha blev holdt under primitive og forfærdelige forhold.

Gennem de otte år blev Natascha udsat for psykisk og fysisk misbrug. Hun blev brugt som hushjælp og blev tvunget til at udføre forskellige opgaver i huset, mens hun stadig blev holdt fanget. Natascha har senere beskrevet sit liv som en “domestic slave” i sin selvbiografi.

Priklopil kontrollerede hvert aspekt af Nataschas liv. Han bestemte hvad hun måtte spise, hvornår hun måtte sove, og hvad hun måtte gøre. Han isolerede hende fuldstændigt fra omverdenen og brugte frygt og manipulation til at holde hende fanget.

Flugten der ændrede alt

Den 23. august 2006, da Natascha var 18 år, var hun ved at støvsuge Priklopils bil, da han gik væk fra støjen for at tage en telefon. Kampusch brugte muligheden til at flygte og løb til en nabos hus, som ringede til politiet.

Efter otte år i fangenskab så Natascha endelig dagslys igen. Hun var nu en ung kvinde på 18 år, der havde tilbragt næsten halvdelen af sit liv som fange. Hendes flugt chokerede ikke kun Østrig, men hele verden.

Wolfgang Priklopils selvmord

Da Natascha flygtede, begik Priklopil selvmord ved at kaste sig foran et tog på en nærliggende station. Han valgte at tage sit eget liv frem for at blive konfronteret med sine forbrydelser og retfærdighedens konsekvenser.

Priklopils død betød, at mange spørgsmål omkring sagen aldrig blev besvaret. Politiet kunne aldrig afhøre ham eller få hans version af begivenhederne. En ni måneder lang efterforskning fandt senere, at Priklopil handlede alene og ikke havde medskyldige.

Hvornår skete det?

Kidnappingen fandt sted den 2. marts 1998, og Natascha blev holdt fanget i præcist 3096 dage – over otte år – indtil hendes flugt den 23. august 2006. Disse 3096 dage blev senere til titlen på både Nataschas selvbiografi og den film, der blev lavet om hendes historie.

Omstændighederne bag forbrydelsen

Wolfgang Priklopil havde planlagt sin forbrydelse over en længere periode. Han havde modificeret sit hus og bygget det hemmelige fangehul, hvor han ville holde sit offer. Natascha blev holdt i et underjordisk opbevaringsområde under garagen i hans hjem.

Priklopil var en enlig mand, der levede isoleret. Han havde ingen tætte relationer og brugte meget af sin tid på at forberede sig på at kidnappe et barn. Han havde observeret Natascha, før han besluttede sig for at bortføre hende på vej til skole.

3096 Days – filmatiseringen

Nataschas historie blev filmatiseret i den tyske film “3096 Days” (3096 Tage) fra 2013, instrueret af Sherry Hormann. Den nordirske skuespillerinde Antonia Campbell-Hughes portrætterer Natascha, mens Thure Lindhardt spiller Wolfgang Priklopil.

Filmen var manuskriptforfatter Bernd Eichingers sidste film før hans pludselige død, og den skildrer Nataschas otte-årige marereidt på en realistisk og følelsesmæssigt udfordrende måde.

Den komplekse relation mellem offer og kidnapper

En af de mest kontroversielle aspekter af Natascha Kampusch-sagen er den komplekse relation, der udvikled sig mellem Natascha og Wolfgang Priklopil gennem de otte år. Natascha har udtalt: “Jeg får mere og mere ondt af ham – han er en stakkels sjæl”.

Ifølge politiet “græd hun utrøsteligt”, da hun blev fortalt, at han var død, og hun havde udviklet følelser for ham og tændte et lys for ham på lighuset. Dette har ført til spekulationer om Stockholm Syndrom, men Natascha afviser selv denne teori og mener, at mennesker der bruger dette udtryk om hende er respektløse.

Hvordan endte sagen?

Wolfgang Priklopils selvmord den 23. august 2006 betød, at han aldrig blev stillet for en domstol. Han undgik dermed både straf og den offentlige granskning af sine handlinger. Hans død efterlod mange ubesvarede spørgsmål om hans motiver og den præcise natur af Nataschas fangenskab.

Natascha Kampusch blev fri efter 3096 dages fangenskab og har siden arbejdet på at genopbygge sit liv. Hun har skrevet bøger om sin oplevelse og er blevet en offentlig person, der taler om sit trauma og sin overlevelse.

En sag der rystede Østrig

Natascha Kampusch-sagen blev en af de mest omtalte kriminalsager i østrigsk historie. Den illustrerede, hvordan selv tilsyneladende normale mennesker kan skjule de mørkeste hemmeligheder, og hvordan et enkelt øjeblik kan ændre et barns liv for altid.

Wolfgang Priklopil forbliver en gådefuld figur – en mand der begik en af de mest forfærdelige forbrydelser, men som aldrig fik mulighed for at forklare sine handlinger. Hans historie står som en påmindelse om, at ondskab kan skjule sig bag den mest almindelige facade, og at børns sikkerhed aldrig må tages for givet.

Natascha Kampuschs mod til at overleve og hendes styrke til at genfortælle sin historie har gjort hende til et symbol på menneskelig modstandskraft i mødet med de værste omstændigheder.