James Schmidt: Seriemorderens blodige spor på Østerbro
I begyndelsen af 2019 blev København rystet af en af de mest skræmmende kriminalsager i nyere tid. En ung mand havde systematisk udvalgt og myrdet ældre borgere i deres egne hjem på Østerbro. James Schmidt, en 28-årig mand med en kriminal fortid, blev senere dømt som Danmarks nyeste seriemorder – en sjældenhed i dansk kriminalhistorie.
Hvem er James Schmidt?
James Schmidt blev født som Lual Yai Fayin Lual i 1992 i Sydsudan og kom til Danmark i år 2000. Han voksede op i Holbæk under relativt stabile forhold, men udviklede tidligt grænseoverskridende adfærd og manglede empati. I dag er han kendt under navnet Cornelius Bach efter at have skiftet navn flere gange.
Schmidt blev beskrevet af Retslægerådet som “farlig” og “svært afvigende med gennemgribende psykopatiske træk”, hvilket viste sig at være en profetisk vurdering.
En kriminel karriere der startede tidligt
James Schmidts første møde med systemet var, da han som 12-årig forgreb sig på en syvårig pige. Dette var blot begyndelsen på en lang række forbrydelser:
2011: James Schmidt blev i 2011 i landsretten idømt en forvaringsdom, da han som ung forsøgte at dræbe sin mors veninde og voldtog en 14-årig pige ved Holbæk. Dog omstødte Højesteret dommen på grund af hans unge alder til en syvårig dom.
2017: Schmidt blev løsladt efter at have afsonet sin syvårige fængselsdom.
2019: Kun to år efter løsladelsen begik han de mord, der skulle gøre ham til Danmarks nyeste seriemorder.
Drabene på Østerbro – hvornår det skete
James Schmidt dræbte tre pensionister i Københavns Østerbro-kvarter fra februar til marts 2019. James Schmidt er dømt for at have dræbt 82-årige Eva Hoffmeister, 80-årige Peter Jensen Olsen og 81-årige Inez Hasselblad i hver deres lejlighed i et boligkompleks på Østerbro.
Drabene fandt sted i perioden:
- Februar 2019: De første mord begyndte
- Marts 2019: Den sidste forbrydelse blev begået
- 2019: Schmidt blev anholdt og sigtet
Omstændighederne omkring drabene
James Schmidts metode var koldblodigt beregnende. Han udvalgte systematisk ældre, sårbare ofre i samme boligkompleks på Østerbro. Alle tre ofre var pensionister, der boede alene og var nemme mål for den unge, stærke mand.
Drabene blev begået som rovmord, hvor Schmidt brød ind i ofrenes lejligheder med det formål at stjæle værdier. Men han gik skridtet videre og dræbte de ældre borgere, som ikke kunne forsvare sig.
Den kolde beregning i Schmidts forbrydelser chokerede både politi og samfund. Det er usædvanligt, at en person bliver tiltalt for tre drab begået uafhængigt af hinanden, som anklageren udtrykte det.
Retssagen og James Schmidt dømt
Sagen gennemgik flere retsinstanser med dramatiske vendinger:
Byretten (2020)
Mens sagens seks nævninge og dommere var enige om at kende James Schmidt skyldig i drab på to af de tre ældre borgere, så var der uenighed om at dømme ham for det tredje drab i tiltalen. Dette skyldtes blandt andet, at den 83-årige Eva Hoffmeister ikke nåede at blive obduceret, inden hun blev bisat.
Landsretten (2021)
I landsretten blev dommen skærpet. Dermed valgte Østre Landsret at stadfæste livstidsdommen fra byretten, og Schmidt blev nu dømt for alle tre mord. Med dagens skyldkendelse, hvor James Schmidt er kendt skyldig i alle tre drab, er han dømt som seriemorder. En sjældenhed i Danmark.
Den endelige dom
James Schmidt blev idømt livstid for alle tre drab. Retslægerådet har vurderet James Schmidt som ‘farlig’ og ‘svært afvigende med gennemgribende psykopatiske træk’. Derfor er der ifølge retslægerne stor sandsynlighed for, at han på fri fod vil begå lignende alvorlig kriminalitet.
Hvordan endte sagen?
James Schmidt afsoner i dag sin livstidsdom i det danske fængselssystem. Han blev defineret som Danmarks nyeste seriemorder, hvilket er en sjældenhed i Danmark.
Sagen endte med:
- Livstidsdom for alle tre drab
- Classification som seriemorder
- Vurdering som permanent farlig for samfundet
- Ingen formildende omstændigheder blev anerkendt
Den kontroversielle baggrund
Sagen rejste alvorlige spørgsmål om det danske retssystems håndtering af farlige forbrydere. Drabssigtet slap med syv års fængsel, selvom både byret og landsret fandt ham så farlig, at forvaring var nødvendig.
Dette faktum skabte stor debat: Hvorfor blev en person, der var vurderet som så farlig, løsladt til at begå nye, endnu mere alvorlige forbrydelser?
Definition af en seriemorder
Med baggrund i FBI’s definition karakteriserer man i Danmark en seriemorder som en person, der dræber tre eller flere ofre uafhængigt af hinanden og adskilt i tid og sted. James Schmidt opfyldte alle disse kriterier.
Samfundsmæssige konsekvenser
James Schmidt-sagen har haft dybtgående konsekvenser for det danske samfund:
- Debat om forvaringsdomme: Sagen rejste spørgsmål om, hvorvidt unge, farlige forbrydere bør kunne slippe for forvaring
- Beskyttelse af ældre borgere: Øget fokus på sikkerheden for sårbare grupper i samfundet
- Risikovurdering: Kritik af systemets evne til at vurdere farlige personers risiko for recidiv
Mediernes rolle
Sagen fik massiv medieomtale og blev behandlet i adskillige dokumentarprogrammer, herunder TV2’s “Station 2”, der satte fokus på de systemfejl, der førte til Schmidts løsladelse før drabene.
Refleksioner
James Schmidt-sagen står som et mørkt eksempel på, hvad der kan ske, når systemet fejler i vurderingen af farlige individer. Hans forbrydelser var ikke tilfældige, men systematiske og koldblodige angreb på samfundets mest sårbare medlemmer.
Sagen minder os om, at beskyttelsen af borgerne kræver, at farlige individer holdes væk fra samfundet, når eksperter vurderer dem som en permanent trussel. De tre ældre ofres død kunne muligvis have været undgået, hvis systemet havde lyttet til de tidligere advarsler om Schmidts farlighed.
James Schmidt vil for evigt være forbundet med en af Danmarks mest skræmmende kriminalsager – en påmindelse om ondskabens realitet og samfundets ansvar for at beskytte de mest sårbare.
Skriv et svar